Undervisningstilbud på Amalienborgmuseet

Nyt år, ny undervisning

Med det nye år siger vi velkommen til nye forløb hos Den Kongelige Samling i København.

Derfor har vi fra 1. december 2025 lukket ned for booking af en række af vores forløb, for at få den bedste opstart af undervisningen i foråret 2026.

Vi glæder os så meget til at vise jer, hvad vi arbejder på i det nye år. Indtil da kan vi glæde jer med, at I selvfølgelig stadig kan booke vores nyligt reviderede introforløb til alle tre lokationer i København.

Bookingsiderne til de nye forløb er i øjeblikket under ombygning.

I kan booke forløbene ved at udfylde formularen herunder.

Vi glæder os til at se jer.

Booking

Bookingformular

Vil I benytte jer af Åben Dagtilbud? Tilbuddet gælder daginstitutioner i Københavns Kommune og tildeles efter først-til-mølle.
Vælg sprog På hvilket sprog skal undervisningsforløbet foregå?
Bemærk at det kun er muligt at booke underviningsforløb i museets åbningstid.
Vælg gerne en alternativ dato til undervisningsforløbet, da vi ikke kan garantere at den ønskede dato er ledig.
Bemærk at vi sender en kopi af de indtastede data til den opgivne e-mailadresse.

Ønsker I et skolebesøg uden guide?

I kan som skoleklasse sagtens besøge Amalienborgmuseet uden en guide.

Praktisk information

Her kan I læse praktiske informationer om bagage, madpakker, mm.

Læs om bagageopbevaring her

Amalienborgmuseet har til huse i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg Slotsplads i København. Indgangen finder du i porten nærmest Frederiksgade. Nærmeste station er Østerport eller Metro/Marmorkirken. 

På Amalienborgmuseet er det ikke muligt at spise medbragt mad. Vi henviser derfor til de smukke arealer uden for museet. 

Fra Rosenborg Slot marcherer garderne hver dag fra kasernen mod Amalienborg til vagtskiftet klokken 12. 

Læs vores undervisningsfolder med information om alle aktuelle undervisningsforløb på både Amalienborgmuseet og Rosenborg Slot.

Vil du være en del af et dynamisk, relevant og engagerende lærernetværk? Så har Læringsenheden hos Den Kongelige Samling netop oprettet et netværk bestående af lærere, hvor vi blandt andet tilbyder spændende nyheder og forskellige aktiviteter.

Med lærernetværket er vores ønske at nå helt ud til jer på skolerne. Vi ønsker at blive inspireret af og spare med jer for at blive klogere på, hvordan vi som eksternt læringsmiljø kan opfylde jeres ønsker og mål for undervisning.

Som en del af vores lærernetværk vil du modtage informationer om nye undervisningsforløb, få besked om Åben Skole-tilbud, så snart de er i udbud, blive tilbudt gratis testforløb, blive inviteret til fyraftensarrangementer og modtage et halvårligt nyhedsbrev.

Har du lyst til at være en del af vores netværk, så send en mail til [email protected].

For booking og spørgsmål kontakt os venligst på [email protected]

Nogle af vores undervisningsforløb er gratis for københavnske folkeskoler og dagsinstitutioner, når de bookes via Åben Skole eller Åben Dagtilbud. Tilmelding til Åben Skole-forløb skal ske til ovenstående mail, hvor I desuden bedes oplyse følgende:

  • Ønsket dato for forløbet (gerne flere datoer)
  • Navn og postadresse på skolen
  • Lærerens navn og mobiltelefonnummer
  • Klassetrin/årgang
  • Antal elever og lærere
  • Hvis klassen er en specialklasse uddyb da venligst særlige hensyn