Christian 3.s kapel
Christian 3.s kapel har en rig historie bag sig. Først som det første protestantiske fyrstekapel i hele Norden og senere hen blev det brugt som henholdsvis kongeligt gemak og bageri. I dag danner kapellet ramme om foredrag og museumsbesøg.
Det første protestantiske fyrstekapel i hele Norden
Det var en begejstret ung Christian 3., der oplevede den tyske teolog Martin Luther i Worms. Han blev en ivrig tilhænger af Luthers nye lære, der gjorde op med katolicismens dogmer. Efter at Christian 3. kunne betragte sig selv som sejrherre af borgerkrigen Grevens Fejde (1534-36), kunne han straks gå i gang med at indføre den lutherske kirkeordning i Danmark. Hermed blev både den protestantiske tro grundlagt i Danmark, men grundlaget for nutidens danske folkekirke blev samtidig lagt.
Under Christian 3. var det danske rige endnu et valgkongedømme med en omrejsende kongemagt. Kongen drog vedvarende rundt i riget - både for at holde orden, men også af hensyn til ressourcer. Det krævede nemlig et stort forråd at ernære kongeparret og hoffet, og det betød, at monarken og hans følge hele tiden var på farten. Når forrådet var fortæret et sted, drog de videre til nyt sted med fyldte kamre.
På trods af den vedvarende rejseaktivitet er der dog meget, der tyder på, at Christian 3. og hans dronning Dorothea anså Koldinghus for deres primære bolig. Parret investerede mange penge på bl.a. at omdanne den gamle middelalderborg til et prægtigt renæssanceslot. De opførte syd- og østfløjen, hvor kongeparrets rum blev indrettet, og som i det sydvestlige hjørne skulle komme til at rumme det første protestantiske fyrstekapel i hele Norden.
Fra kapel til bageri
Om kapellet ved vi kun det, der umiddelbart kan aflæses i murværket: det er et rum over to etager med fire høje rundbuede vinduer, hvoraf to vender mod syd og to mod vest. Derudover fandtes et pulpitur, der rummede kongens og dronningens stole med adgang fra den del af sydfløjen, hvor kongeparret havde deres bolig. Indretningen har formentlig tilsvaret det endnu bevarede kapel på Sønderborg Slot som dronning Dorothea få år efter fik indrettet.
Efter at Christian 4.s nye slotskirke under Kæmpetårnet stod færdig i begyndelsen af 1600-årene, var der ikke længere brug for det gamle kapel. I 1614 blev rummet derfor delt i to etager. Den øverste etage blev inddraget i kongens gemakker, mens den nederste blev indrettet til bageri. I nordmuren ses to buer, der engang var dele af to bageovne, “en stor til grovbrød og en liden til sigtebrød at bage udi”. Under gulvet ligger endnu resterne af ovnenes massive kampestensfundamenter, der i dag er antydet med stiplede linjer i marmorgulvet.
Udforsk Christian 3.s Kapel
Bageriet i kapellet
I 1600-tallet blev Christian 3.s Kapel ombygget til et bageri. Da bageriet blev bygget, tilføjede man også en etage ovenpå – og dermed udvidede man Christian 3.s kongelige gemakker. Senere blev de til Christian 4.s sovegemakker.
Hold øje med prikkerne i gulvet
Efter Kirkesalens opførelse i 1600-tallet blev Christian 3.s Kapel ombygget til et bageri. Prikkerne, du i dag ser i gulvet, indikerer, hvor de store ovne stod. Se om du kan finde dem i kapellet, når du besøger Koldinghus.
Foredrag med udsigt
I dag bruges Christian 3.s kapel bl.a. til foredrag. Her får gæsterne god udsigt til både foredragsholder og de smukke historiske rammer.
Restaureringen
Ved restaureringen i 1980’erme er kapellets oprindelige loftshøjde og omkreds genskabt, men nu omdannet til foredragssal.
Adgang fra kongens gemakker
Den oprindelige adgang fra kongens gemakker til det nu forsvundne pulpitur er markeret med en lille trekantet balkon mod øst.
Dråber af lys
Lamperne, der hænger som små stjerner fra loftet, skaber en helt speciel stemning i Christian 3.s kapel.
Restaureringen af Christian 3.s kapel
Ved restaureringen i 1980’erme er kapellets oprindelige loftshøjde og omkreds genskabt, men nu omdannet til foredragssal. Den oprindelige adgang fra kongens gemakker til det nu forsvundne pulpitur er markeret med en lille trekantet balkon mod øst, men det nuværende pulpitur, udformet uden tanke på det pulpitur, som Christian 3. lod opsætte, nås via det lille runde Badstuetårn fra Christian 4.s tid. Oprindeligt gav dette tårn kun gav adgang fra sydfløjens to øverste etager til borgbanken og den kongelige badstue, der lå ud for slottet omgivet af en lille have.