Fangekælderen

Under Kæmpetårnet gemmer den svenske kælder— eller fangekælderen— sig. Det dybe og mørke kælderrum med hvælv har taget navn efter de svenske krigsfanger, som Christian 4. under Kalmarkrigen holdt indespærret her. Nu til dags modnes en helt særlig whisky i kælderens mulm og mørke.

Fangekælderen i 1933
Fangekælderen i 1933

Den svenske kælder under Kæmpetårnet

Under Kæmpetårnet gemmer den svenske kælder— eller fangekælderen— sig. Det dybe og mørke kælderrum med hvælv, der ligger under endnu en kælder, har taget navn efter de svenske krigsfanger, som Christian 4. under Kalmarkrigen i 1611-1613 kortvarigt holdt indespærret her. Til trods for den midlertidige funktion som fangekælder er kældervinduernes tremmer egentlig ikke tænkt til at holde fanger indespærret, men derimod udefrakommende på afstand. For kælderen fungerede oprindeligt som et af flere forrådskamre på slottet hvor bl.a. mad- og drikkevarer kunne opbevares køligt og sikkert. 

Kælderen, der er i to etager, er rejst samtidig med kirkesalen, som ligger over kælderen og Kæmpetårnet. De stammer fra den unge Christian 4.s første større byggeri, der blev igangsat på Koldinghus, efter nordfløjen i 1597 var brændt. I det tomme mellemrum mellem nord- og vestfløjen, halvvejs ud i slotsbankens stejle skrænt, fik den unge konge Kæmpetårnet rejst. Set fra slotssøens bred fremstår Kæmpetårnet særlig imponerende, da de to underliggende kældre på grund af skrænten er placeret over terræn og dermed bidrager til tårnets monumentalitet. 

I dag er der ingen fanger i kælderen. Til gengæld er miljøet helt oplagt til whiskymodning.

Opdag hvordan den helt særlige whisky modnes under slottet

Det første fad
Det første fad

I 2018 blev det første egetræsfad med røget whisky sat ned i fangekælderen i anledning af slottets 750-års jubilæum.

Modning
Modning

Her skulle whiskyen modnes, indtil den ville være klar til tapning 5 år fra påfyldningsdatoen.

Tapning hvert femte år
Tapning hvert femte år

Hvert år sættes et nyt fad ned, som tappes efter fem år.

Trolden Destilleri
Trolden Destilleri

Egetræsfadene indeholder røget whisky produceret på Trolden Destilleri i Kolding.

Et enestående miljø
Et enestående miljø

I Fangekælderen er der et helt enestående miljø for lagring af whisky.

Bag de gamle vægge
Bag de gamle vægge

De gamle, solide vægge sørger for et jævnt klima hele året rundt, hvor der hverken er frost om vinteren eller for varmt om sommeren.

En ganske særlig whisky
En ganske særlig whisky

Den næsten konstante temperatur, er helt ideel til modningen af whiskyen og medvirker til en ganske særlig whisky.