Ruinsalen
De kolossale limtræssøjler skyder op igennem etagerne i Ruinsalen og tager pusten fra gæsterne. Som høje træer, bærer de taget som trækroner og forbinder historien med nutiden.
Ruinsalens historie
De kongelige gemakker
Slottets sydfløj blev opført omkring 1550-52 og indrettedes oprindeligt til bolig for Christian 3. og dronning Dorothea. Med sin sydvendte placering var rummene i fløjen ikke blot de lyseste men også de letteste at varme op. Formentlig derfor fastholdt kongefamilien helt frem til 1808 deres gemakker i fløjen - indrettet i fløjens førstesal med direkte adgang fra slotsgården gennem kongetårnets vindeltrappe. I stueetagen, hvortil der ikke var adgang fra trappen, holdt det stedlige lensmand, senere amtmand, til.
Den skæve mur
Idet sydfløjen blev rejst over den oprindeligt indre voldgrav, stod murværket her ikke så stabilt som i slottets øvrige fløje. Efter slotsbranden i 1808 begyndte ydermuren af denne grund at hælde og omkring 1890 var det derfor nødvendigt at nedrive et større parti af muren. Det efterlod et stort hul.
Ved restaureringen af sydfløjen i 1980’erne har man ikke forsøgt at rekonstruere sydfløjens etager, men derimod lade ruinen forblive urørt med henblik de mange dramatiske episoder i slottets historie som aflæselige spor i det bevarede murværk.
De høje limtræssøjler står på nye fundamenter, der er nedlagt i fløjens kælder. Søjlerne rækker op gennem alle etager og bærer tagkonstruktionen. Etageadskillelserne, som man ved restaureringen har valgt at lægge ind, bæres af søjlerne. Den træspånbeklædte sydvæg der dækker det store hul i murværket er ophængt i tagkonstruktionen.
De tre gangbroer af stål hænger i tagkonstruktionen og tjener samtidig som modvægt til sydvæggen.