2.-9. klasse

Koldinghus for lejrskoler

Eleverne besøger Koldinghus og får gennem inddragende aktiviteter kendskab til slottets rolle i den royale danmarkshistorie.

Om forløbet

Koldinghus er siden 1268 blevet brugt af markante konger og har dannet rammen om flere historiske begivenheder - bl.a. Christian 3.s død og Christian 4.s udnævnelse af 12 riddere i den Væbnede Arms Orden.

Eleverne besøger Koldinghus og får gennem inddragende aktiviteter kendskab til slottets rolle i den royale danmarkshistorie.

Program

  • Velkomst og introduktion til Koldinghus
  • Rundvisning med inddragende aktiviteter og undringsspørgsmål
  • Historiske nedslag undervejs:
    • Slottets udformning og funktion
    • Koldinghus' indretning, brand og genopbygning
    • Christian 3.s død på slottet
    • Christian 4. og Koldinghus
    • Kildeopgave om udvalgte kongelige
    • Det vilde Flora Danica-stel og Enevælden

Praktisk information

Her kan du læse om forløbets varighed, pris, deltagere, læringsmål mm.

750 kr. for 90 min.

Gratis for skoler inden for Kolding Kommunes geografiske område.

Op til 28 elever og 2 voksne

2., 3., 4., 5., 6., 7., 8. og 9. klasse

Dansk, Historie

Gennemgå programmet med eleverne og inddel dem i grupper på 3-4 til brug ved undringsspørgsmål. 

Koldinghus rummer uerstattelige og skrøbelige genstande. Det er derfor vigtigt, at eleverne på forhånd ved, at både bygninger og samlinger skal omgås med varsomhed. 

Klik herunder og læs om praktiske informationer i forbindelse med jeres besøg.

Eleverne skal:

  • Opnå kendskab til den kongelige Danmarkshistorie, enevælde og kanonpunktet Christian 4.
  • Undre sig over historiske spørgsmål og sammenligne med egen hverdag
  • Træne at bruge bygninger og billeder som kilde
  • Træne at samarbejde, lytte og samtale i grupper

Udfyld bookingformularen på denne side for at booke.

For spørgsmål og yderligere information kontakt Undervisningschef på Koldinghus, Rasmus Welling på [email protected] eller tlf. 48 80 30 70.