Platinmedlemskab
Lån gratis tre lokaler på Koldinghus årligt. Som platinmedlem kan du også tage reklamefotografering på Koldinghus helt gratis.
Som medlem af Erhvervsklubben Den Kongelige Samling er din virksomhed med til at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og kulturen. Samtidig har din virksomhed en særaftale på leje af lokaler samt mange forskellige fordele for både ansatte og kunder.
Der findes fem forskellige medlemskaber af Erhvervsklubben, som giver forskellige fordele for din virksomhed og medarbejdere.
Fælles for alle er desuden invitationer til VIP-arrangementer, udstillingsåbninger, foredrag mm., reklameskilt med logo på fysisk sponsortavle og link samt logo fra denkongeligesamling.dk
Fælles for alle klubber er desuden 10 % rabat i Slotsbutikkerne, hos Restaurant Madkælderen, Lillis Is i Kolding samt Lille Petra i København.
Klubansvarlig
Rikke Ørum Hesselbjerg
E-mail: [email protected]
Erhvervsklubben Koldinghus blev oprettet i 2001 for at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og kulturen i Kolding. Støtten fra Erhvervsklubbens medlemmer bliver brugt til at videreudvikle museet og dermed styrke kulturlivet i Kolding.
1. januar 2021 overtog Den Kongelige Samling (dengang Kongernes Samling) driften af Koldinghus, og slottet kom derfor i familie med Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet. Den 1. januar 2025 blev Christianborg Slot en del af Den Kongelige Samling
Medlemskabet giver bl.a. gratis adgang til Koldinghus, Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Christianborg Slot for alle i virksomheden.
Erhvervsklubben omfatter op til 70 medlemmer, som fungerer som gode samarbejdspartnere og ambassadører for Den Kongelige Samling.