Havestuen (rum 4A)

Oprindeligt var dette Christian 4.s badstue, men under Frederik 4. blev rummet indrettet som kabinet for Frederik 4. og hans Dronning Louise. Rummet fik navnet Havestuen, fordi man herfra kunne sidde og nyde udsigten over haven.

Fra badstue til havestue

Havestuen var oprindeligt Christian 4.s badstue, som havde direkte forbindelse til hans toilet (Hemmeligheden) og hans soveværelse. I 1705-1706 blev badstuen dog nedlagt og indrettet som kabinet (der betyder lille, privat kammer) for Frederik 4. og Dronning Louise. Det skete i forbindelse med, at de fik indrettet det, der i dag hedder “Det Mørke Værelse”, til deres fælles soveværelse.

Havestuens nuværende indretning og de udstillede genstande fortæller om Frederik 4. og Dronning Louise, som var det sidste kongepar, der benyttede Rosenborg som residens.

Stukken i loftet er udført af Frederik Ehbisch, og loftsmaleriet, der hylder vinens magt, er af Bénoit le Coffre. Det indlagte gulv af eg og nøddetræ, samt de marmorerede og bemalede paneler, er fra 1707.

På foranledning af Christian 6. blev vinduet mod syd i 1745 erstattet af en fløjdør, der via en trappe gav direkte adgang til den private have mod vest.

forrige rum <- | -> næste rum

Genstande i rummet

Står du fysisk på museet, kan du beundre de enestående genstande og læse mere om dem herunder.

Vær opmærksom på, at disse beskrivelser er korte og oftest uden billeder. De fungerer som en ekstra ressource for dem, der ønsker mere viden om hver enkelt genstand, såsom hvem der har skabt dem, deres oprindelse og betydning.

450

Spejl i firkantet træramme med forgyldte metal- og træornamenter. Spejlet krones af en forgyldt vase af bly med dekorative blomster. Højst sandsynligt fremstillet i Böhmen omkring 1720-30.
451

Portræt af Dronning Louise, Frederik 4.s hustru, malet som kronprinsesse. Brystbilledet i forgyldt ramme med krone er malet af den dansk/franske kunstner Jacob d’Agar 1695-99.
452

Kaminskærm, antagelig broderet af Frederik 4.s mor, enkedronning Charlotte Amalie. Kaminskærmen består af en ramme af træ med korsstingbroderi, som står på en fod af jern.
453

Enarmet spejllampet af forgyldt metal med spejlreflektor, fremstillet i Böhmen omkring år 1700.
454

Maleriet ”Kunstens ophøjelse”, malet af Hendrik Krock i 1700. Krock var hofmaler under Frederik 4. og Christian 6. I luften ses guden Apollo og en kvindeskikkelse med laurbærkrans og merkurstav. På jorden ses muser og det danske land.
455

Tre spejllampetter, fremstillet i Nürnberg omkring år 1690.
456

Fire højryggede stole betrukket med rødt fløjl, fremstillet i København omkring år 1690.
457

Skrivemøbel af nøddetræ, indlagt med blomster af ben og perlemor. På klappen ses våbentrofæer og et kronet “C”, som enten kan stå for prins Carl eller Kronprins Christian, muligvis 6. Møblet er højst sandsynligt fremstillet i København, omkring 1710-20.
458

Kræmmerhus med norske ferskvandsperler, som den danske dronning havde eneret til, da Danmark stadig havde besiddelse over Norge.
459

Elfenbensvifte med lakmaleri, der menes at være købt af Frederik 4. i Italien og skænket dronning Louise. Viften fremviser flere motiver. På den ene side bl.a. et musikselskab i en park, bestående af en gruppe unge damer og herrer, der synger og spiller. På den anden side ses en scene med hyrder og hyrdinder, får, hunde og en ræv i et landskab ved en å.

460

Fem-fløjet foldeskærm af stråfletning med landskaber og galante scener. Fremstillet i Tyskland omkring år 1675. Hver fløj består af to dobbeltsidige blade med motiver, der er omtrent ens på bagsiden, men varierer på forsiden.
461

Maleriet ”Bacchus og Ariadne”, malet af hofmaleren Hendrick Krock i 1713. Maleriet forestiller den mytologiske kongedatter Ariadne med blottet bryst og sænket blik, mens hendes udkårne, vinguden Bacchus, ser på hende. Kærlighedsgudinden Venus har parkeret sin triumfvogn på himlen og sidder selv på en sky imellem det forelskede par, mens hun peger på den stjernebesatte bryllupskrone, som englebørnene kommer flyvende med.
462

To kabinetskabe med indfældede mosaikker af halvædelsten. Mosaikkerne blev hjembragt af Frederik 4. fra Firenze i 1709, mens skabskasserne tilskrives hofsnedker Claus Harder i 1710-20. Bordfødderne er fornyet omkring år 1740. Kabinetskabene har tilhørt Frederik 4.s og dronning Louises eneste datter, prinsesse Charlotte Amalie.
463

Sæt af ottekantede vaser i træ med brillantlakering, udført af dronning Louise som foræring til hendes mand, Frederik 4.
464

Vippebord på trefodssøjle. Den ovale bordplade er indlagt med blomstermønster, bl.a. akantus og tulipaner. Bordet er tilskrevet Claus Harder omkring år 1710.
465

To par porcelænskopper med Frederik 4.s monogram, udført omkring år 1700. Overkopperne er kinesiske, underkopperne japanske.
466

To bojan-krukker af Kang’shi-porcelæn, fremstillet i Kina 1700-25. En bojan er en melonformet kinesisk krukke brugt til opbevaring, her af te. Krukken har løst låg og det mørkeblå porcelæn er dekoreret med blomster og sommerfugle.
467

Maleriet ”Jupiter og Io”, malet af hofmaleren Hendrick Krock omkring 1713. På maleriet ses guderne Jupiter og Io og i venstre hjørne en hvilende flodgud.
468

Pyramideformet taffelur med timeslag, beklædt med skildpadde og sølv, og flere skjulte skuffer, én med et apotek i. Urskiven er mærket med: ”Georg Braun”. Sølvarbejdet er signeret J.A. Thelott. Apoteket mærket Elias Adam, Augsburg 1708-13. Uret har tilhørt prinsesse Charlotte Amalie.

Relateret indhold

Sale & rum

Christian 4.s toilet

Dette var oprindeligt Christian 4.s private toilet – i samtiden kaldt ”Hemmeligheden”. Det var faktisk det nederste af tre toiletter med hver sin affaldsskakt. Det var oprindelig forsynet med en dør i væggen, der førte ind til det tilstødende badeværelse.

Sale & rum

Det mørke værelse

Det Mørke Værelse blev allerede så mørkt, som det er nu, i 1616, hvor Store Tårn blev tilføjet til Rosenborg. Efter at dette tårn blev opført, fik værelset nemlig ikke længere direkte dagslys.