H.M. Dronning Margrethe 2.s abdikationspen
Den 14. januar 2024 underskrev H.M. Dronning Margrethe 2. sin abdikationserklæring
ved et møde i Statsrådet på Christiansborg Slot. Med den handling afsluttede hun 52 år som Danmarks regent og overlod tronen til sin søn, som i det øjeblik blev Danmarks konge under navnet Frederik 10.
Underskriften blev sat med en grøn pen – samme type pen, som dronning Margrethe 2. har brugt gennem mange år til sine egne notater. Men her blev pennen et særligt symbol i en historisk situation.
Efter underskrivelsen rejste Dronning Margrethe 2. sig, tog sin stok og sagde: “Gud bevare Kongen”, inden hun forlod Statsrådssalen. Frederik 10. overtog herefter mødet som ny statschef.
Den grønne pen er allerede nu kendt som abdikationspennen.