Salvingsbuddiken
Denne fine lille dåse blev fremstillet til Frederik 3.s kroning i 1648. Den indeholdt salvingsolien, der manifesterede kongens magt ved Guds nåde.
Salvingsbuddiken er en dåse af guld med skruelåg. Guldet er skraveret og prydet med brogede blomster i emalje. Mellem blomsterne er der indfattet taffelslebne diamanter.
Salving af de danske konger
Vi ved at danske konger er blevet salvet i forbindelse med deres kroning helt tilbage fra den første kendte kroning her i Danmark – nemlig Knud 6.s kroning i 1182, da Danmark stadig var katolsk. Reformationen i 1536, hvor Danmark gik fra at være katolsk til lutheransk, betød ikke noget stort brud med den katolske kroningsceremoni. Den første lutheranske konge i Danmark, Christian 3. og hans dronning, Dorothea, blev kronet og salvet i 1537 af en af Martin Luthers nære medarbejdere Johan Bugenhagen fra Wittenberg.
Salvingen foregik ved, at kongen knælede foran biskoppen. Fra den lille buddike, der indeholdt en aromatisk olie, gned biskoppen olie på kongens pande, håndled og bryst, svarende til Kristi sår; efter tornekronen, naglegabet og sidesåret. Hvis kongen var gift, blev dronningen også salvet, men kun på pande og håndled. Man undgik dronningens bryst af blufærdighedshensyn.
Vigtig under enevælden
Salvingsbuddiken fik en helt central betydning under enevælden, da kongen ikke mere blev kronet, men kun salvet. Første gang buddikken blev brugt vart ved Christian 5.s tronbestigelse i 1670. Det var nemlig første gang en konge blev salvet efter at enevælden var indført i 1661, hvor selve kroningen blev afskaffet. Kongen kronede nu sig selv. Derfor var salvingen den ceremonielle handling, der beviste at kongens magt kom fra Gud.