1577-1648
Christian 4.
Leonora Christina var datter af Christian 4.
✩ 8. juli 1621 ✝ 16. marts 1698
Leonora Christina
Højt at flyve, dybt at falde. Leonora Christina blev født som kongedatter i toppen af samfundet, men kom i konflikt med det kongehus, hun selv var født ind i. Som konsekvens sad hun i næsten 22 år fængslet i det berygtede fangetårn Blåtårn på Københavns Slot.
En kongelig barndom
Leonora Christina var datter af Kirsten Munk og Christian 4.
Christian 4. blev far til 23 kendte og navngivne børn - og formentlig endnu flere. Kirsten Munk fødte 12 af disse børn, hvor Leonora Christina var nummer tre i rækken.
I sin barndom opholdt Leonora Christina sig forskellige steder bl.a. på Dalum Kloster på Fyn, hvor hendes mormor, Ellen Marsvin, boede.
Frederiksborg Slot var også et af Leonora Christinas barndomshjem, hvor hun blev opdraget med flere af sine søskende. Hun stod, i følge sig selv, sin far meget nær. Hun var bl.a. med ham på rejser og kaldte sig selv for hans “yndlingsdatter”.
Ægteskab i samfundets top
Allerede som niårig blev Leonora Christina forlovet med den adelige Corfitz Ulfeldt. I 1636, da Leonora Christina var 15 år, blev parret gift og levede, for en tid, på toppen af samfundet tæt på Kongen.
Corfitz Ulfeldt blev i 1637 statholder i København. Det blev den første af en række høje stillinger, som han udnyttede til at skabe sig en enorm personlig formue, bl.a. ved direkte bedrage. Men det kom først frem senere. I mellemtiden levede Leonora Christina som en af byens fornemmeste frue. Hun fik undervisning i bl.a. tegning, musik og sprog og var også meget interesseret i at læse litteratur. Hun fødte mindst ti børn og var en dedikeret mor i forhold til, hvad der ellers var normen i samtiden.
22 år i fangenskab
Efter Christian 4.s død i 1648, blev Frederik 3. og Sophie Amalie konge og dronning af Danmark, hvilket fik store konsekvenser for både Corfitz Uldfelt og Leonora Christina.
Leonora Christina og Sophie Amalie kunne mildt sagt ikke lide hinanden. Det gik så vidt, at Leonora Christina fik fjernet pynt fra Amagertorv, natten inden Sophie Amalie skulle krones. Som modsvar indførte Sophie Amalie en ny regel for alle ikke-fyrstelige, nemlig at de ved fester ved hoffet ikke måtte køre helt op til slottet, men derimod måtte gå fra porten. Reglen gjaldt lavpraktisk alle ikke-fyrstelige, men direkte møntet på Leonora Christina og ægtemanden Corfitz Ulfeldt.
I1651 blev Corfitz Ulfeldt anklaget for underslæb og embedsmisbrug, og det endte det med at Ulfeldt-parret måtte flygte ud af Danmark. De blev dog arresteret i Malmø i 1659, hvorefter de formåede at flygte igen Året efter blev de igen arresteret og indsat som fanger på Hammershus på Bornholm, hvorfra de også forsøgte at flygte.
Leonora Christiana blev dog pågrebet og sad næsten 22 år som fange i Blåtårn i Københavns Slot (1663-1685). Leonora Christina nægtede at have kendt noget til mandens bedrageri, men flere historikere har argumenteret for, at hun både kendte til og aktivt støttede sin mand, Corfitz Ulfeldts, økonomiske dispositioner, som hun også selv nødt stor gavn af.
De blev dog løsladt igen i 1661 til gengæld for at underskrive en underkastelseserklæring. Dette hindrede dog ikke Corfitz Ulfeldt i fortsat at modarbejde Frederik 3. F.eks. tilbød han den danske krone til kurfyrsten af Brandenburg. Det blev for meget for kongen, og Ulfeldt blev dødsdømt. Han nåede dog at flygte endnu en gang, og en dukke blev halshugget i hans sted. Corfitz Ulfeldt døde af sygdom på en båd på Rihnen under sin flugt.
Leonora Christiana blev dog pågrebet og sad næsten 22 år som fange i Blåtårn i Københavns Slot (1663-1685). Leonora Christina nægtede at have kendt noget til mandens bedrageri, men flere historikere har argumenteret for, at hun både kendte til og aktivt støttede sin mand, Corfitz Ulfeldts, økonomiske dispositioner, som hun også selv nødt stor gavn af.
Under fangenskabet i Blåtårn skrev Leonora Christina selvbiografien ”Jammersminde”, hvor Sophie Amalie mildest talt ikke blev beskrevet særlig flatterende. Til gengæld understregede Leonora Christina sin egen uskyld i bogen.
Leonora Christina havde en livslang rivalinde i dronning Sophie Amalie, men ikke alle i den kongelige familie ønskede at se hende indespærret. Sophie Amalies svigerdatter, Dronning Charlotte Amalie, delte nemlig ikke svigermorens had til Leonora Christina. Charlotte Amalie gik faktisk flere gange i fortale for Leonora Christina hos sin mand Christian (5.). Her talte hun både for en lempelse af Leonora Christinas forhold og for en egentlig løsladelse.
Leonora Christina blev dog først løsladt efter Sophie Amalies død i 1685.
Udgivelsen af Jammersminde
Da Jammersminde udkom første gang i 1869 (171 år efter Leonora Christinas død i 1698 og 184 år efter Sophie Amalies død i 1685) blev den meget populær. Så populær at den fik stor betydning ikke blot for Leonora Christina eftermæle, men også for eftertidens syn på Sophie Amalie. F.eks. blev maleren Kristian Zahrtmann meget interesseret i den gribende fortælling om den ulykkelige kongedatter, og Leonora Christina blev en livslang inspirationskilde for ham. Blandt andet malede han hende på intet mindre end 20 malerier. Som resultat af hans sympati for Leonora Christina malede Zahrtmann også historiske malerier af den aldrende Sophie Amalie, der fremstiller hende i et særdeles dårligt lys. Zahrtmanns malerier var meget populære i samtiden, og har derfor også været medvirkende til Sophie Amalies dårlige ry.
