De Kongelige Stalde
Mød hestene og oplev den originale staldbygning fra 1740 i De Kongelige Stalde
Besøg De Kongelige Stalde
Det er H.M. Kongens heste, der møder dig som det første, efter du har krydset Marmorbroen. Staldene er en vigtig del af et hof, og dét er tydeligt i De Kongelige Stalde på Christiansborg Slot. Hele året rundt kaster solen skygger på Christian 6.s buegange, der omkranser Ridebanen, og imellem et utal af marmorsøjler i stalden står de hvide heste på samme sted, som der har stået kongelige heste siden Christian 6.s tid. Stalden har overlevet hele to brande og er det eneste, der stadig står af det oprindelige Christiansborg Slot fra 1740. Her kan du opleve et seletøjsmuseum, Den Kongelige Karetsamling og naturligvis Kongens heste i den flotte marmorstald.
Fornemme rammer
De omkring 14-16 kongelige karetheste, der i dag har hjemme i De Kongelige Stalde, bor i fornemme rammer skabt til Christian 6.s heste i 1740. Dengang var det kongelige hestehold noget større, og der var op til 250 heste i staldene.
Stalden bliver ofte kaldt Marmorstalden, for her står hestene mellem marmorsøjler, og de spiser endda af marmorkrybber. Valget af det kostbare materiale var ikke blot tænkt som en smuk indretning.
Det var også meget praktisk, da marmor er et materiale, der er så hårdt, at det kan stå imod de spark og knubs, der kan foregå mellem heste i en stald.
Den del af stalden, der i dag benyttes, har altid været indrettet som en stald til køreheste. Derfor er staldgangen og portene brede og rummelige, så hestene kan spændes for vognen i stalden og køre direkte ud ad porten og videre ud på ridebanen eller ud i Københavns gader.
Mød de kongelige hvide heste på Christiansborg Slot
Hestene trænes på ridebaneanlægget og i Københavns gader. På ridebaneanlægget er der også folde til hestene, og hver sommer kommer hestene på en god lang ferie på landet.
Mød hestene
Heste på sommerferie
Foto: Jesper Clausen
Træning i København
Foto: Jesper Clausen
Nytårskur på Christiansborg Slot
Foto: Jesper Clausen
Den Kongelige Stald-Etat passer hestene til dagligt
Foto: Rasmus Hjortshøj
Træning på Ridebanen
Foto: Jesper Clausen
-
UNESCO’s verdensarvsliste
De kongelige heste i De Kongelige Stalde stammer fra det historiske stutteri i Kladruby, som i dag er på UNESCO’s verdensarvsliste.
-
Frederiksborghestens storhedstid
Frederiksborghesten havde sin storhedstid i 16- og 1700-tallet og blev avlet af det danske kongehus til brug i og uden for Danmark.
-
Genindførslen af de hvide heste
I 1990’erne blev de hvide heste genindført i staldene med heste fra Kladruby.
Fra kongestalde til verdensarv
Kongelige heste på UNESCO’s Verdensarvsliste
De majestætiske og elegante heste hentes fra det fyrstelige stutteri i Kladruby, Tjekkiet. Et stutteri, hvis linjer går tilbage til 1500-tallet. I dag befinder stutteriet sig på UNESCO’s liste over verdensarv.
Stutteriet blev oprettet for at levere karetheste til brug i det østrig-ungarske hof i Wien. Både racens aner og historie er derfor nært beslægtet med stutteriet i Lippizzia, der er kendt for at levere heste til Den Spanske Rideskole i Wien.
Frederiksborghestenes storhedstid
Det danske kongehus avlede også tidligere deres egne heste. Det var Frederiksborghestene fra Frederiksborg Slot.
Her avlede man heste i alle tænkelige farver, men de fineste heste, der var forbeholdt æren som Kongens foretrukne, var de sjældne, hvidfødte heste. I midten af 1800-tallet oplevede det kongelige stutteri problemer med at fortsætte avlen.
Man kan forestille sig, at det måske mest af alt var, fordi de barokke hestetyper tabte terræn over for de mere moderne engelske hestetyper, og stutteriet blev derfor nedlagt.
Under stutteriets storhedstid i 16- og 1700-tallet var Frederiksborghesten populær, også langt ud over Danmarks grænser. Hestene og avlslinjerne blev flittigt udvekslet mellem de europæiske kongehuse. Derfor kan man både finde Frederiksborgere i linjerne hos stutteriet i Kladruby og Lipizzia, ligesom man også kunne finde Kladrubere i linjerne hos Frederiksborghesten.
Tilbageførelsen af de hvide heste i De Kongelige Stalde
Da man i 1990’erne igen ønskede at have hvide heste i det danske kongehus, faldt valget derfor på de hvidskimlede heste fra Kladruby, hvis aner gør dem til fortrinlige og elegante karetheste.
I De Kongelige Staldes Seletøjsmuseum kan du møde to af de tidligere beboere i De Kongelige Stalde på Slotsholmen; nemlig Christian 5.s plettede Frederiksborghest og Frederik 7.s hvidfødte Frederiksborghest.
Guldkareten lyser op med sit bladguld og sin elegance i Karetmuseet til daglig og i Københavns gader, når den bliver benyttet af Kongehuset ved særlige lejligheder
Kongerigets fineste karet
Guldkareten blev første gang benyttet af Christian 8. i 1840. Dengang vakte kareten opsigt, fordi de store vinduer og højden på vognen gav et bedre indkig til de kongelige, når de kørte gennem byens gader. Ligesom mange af de andre kareter i karetsamlingen er den lavet af karetmageren Henry Fife, der var den foretrukne leverandør af kareter i 1800-tallet.
I samlingen kan du opleve en stor variation af hestevogne. Her er de flotte statskareter, brugt til de største ceremonier og mærkedage i Kongehuset, men du finder også de små ponyvogne. som prinser og prinsesser har moret sig med i generationer.
Guldbryllupskareten er en af de nyere kareter. Den blev bygget af vognmageren F.C. Schulz og skænket af de københavnske håndværksmestre til Christian 9. og Dronning Louise ved deres guldbryllup i 1892. Dengang var den et elegant møde mellem gamle håndværkstraditioner og ny teknologi, da der var elektrisk lys i kabinen. Det var denne karet, som Kongeparret valgte at benytte til karetturen gennem et festklædt København efter udråbelsen den 14. januar 2024.
Samlingens ældste karet er Enkedronning Juliane Maries pragtkaret fra 1770’erne. Foran kareten ses et ottespands-seletøj dekoreret med forgyldte silhuetter, der forestiller hendes mand Frederik 5.
Se nogle af de enestående kareter i Karetsamlingen her
Funklende kareter
Her ses Guldkareten og Enkedronning Juliane Maries gallakaret
Karetkørsel ved Amalienborg Slot
Foto: Jesper Clausen
Enkedronning Juliane Maries gallakaret
Foto: Thomas Rahbek
Guldkareten skinner i efterårssolen
Foto: Jesper Clausen
Ridebaneanlægget
De kongelige heste trænes dagligt i helt særlige historiske rammer.
Ridebaneanlægget bag ved slottet er den ældst bevarede del fra det første Christiansborg Slot, og det har været hjemsted for de kongelige heste lige siden 1740.
Anlægget med de ikoniske buegange, stalde og ridehus, der omkranser den store ridebane, stammer fra 1700-tallets Christiansborg. Det var et pragtslot, som blev opført i 1733-45. Staldene var dog noget af det første, der stod færdigt, og indvielsen kunne derfor allerede finde sted i 1740. Det foregik med en festlig hestekarrusel i det nye ridehus.
Folkelige fejringer for konge og folk
Ridebanen har lige siden været samlingspunkt for store, folkelige fejringer, ofte med gratis bespisning og underholdning til byens befolkning.
Hestekarrusellerne, der var enevældens forfinede og elegante udgave af ridderturneringer, var ofte et spektakulært indslag i de store fejringer fra slutningen af 1600-tallet til starten af 1800-tallet. Her kunne folket se to hold, med Kongen i spidsen for det ene, dyste mod hinanden i adskillige øvelser til hest.
Med en lanse i hånden kunne Kongen brilliere i øvelser som ringridning og til sidst fremvise de vanskeligste balletlignende øvelser på sine smukke Frederiksborgheste.
Det første Christiansborg Slot brændte ulykkeligvis allerede i 1794, men ridebaneanlægget overlevede både denne og den næste slotsbrand i 1884. Ridebaneanlægget er derfor en helt unik tidslomme fra det største pragtslot, der har ligget på Slotsholmen.
Seletøjsmuseet
I det lille museum, som er en del af De Kongelige Stalde, er der en stor samling af fornemt seletøj, uniformer og sadler fra staldendes historie.
Blandt de mange sadler finder man Dronning Caroline Mathildes sadel. En sadel, der, ligesom hun selv, vakte opsigt i samtiden. Dronningen fravalgte nemlig den traditionelle damesadel til fordel for en lille, let jagtsadel, hvor hun kunne ride overskrævs og dermed nemmere følge med i jagternes hæsblæsende tempo.
Perlen og væddemålshesten
To udstoppede heste er det første, der møder én, når man træder ind i staldens samling. De er begge af racen Frederiksborghest, som tidligere blev avlet af Kongehuset.
Den plettede hest, der svæver i et cabriolespring i montren, har tilhørt Christian 5. i slutningen af 1600-tallet. Kongen var en ivrig rytter, der dagligt red seks heste i sit ridehus på Slotsholmen. Efter sigende skal hesten have vundet et spektakulært væddemål for Kongen i 1684. Måske var det derfor, den efterfølgende skulle foreviges og nu have rekorden som Danmarks ældste udstoppede hest?
Ved siden af står en lysende, hvid hest, der også har en helt særlig historie. Perlen var Frederik 7.s livhest, altså Kongens foretrukne ridehest, og så var den en af de sjældne hvidfødte heste fra det kongelige stutteri ved Frederiksborg Slot.
Perlen kom til De Kongelige Stalde i 1848 og var, indtil Kongen døde i 1863, Frederik 7.s trofaste hest. Faktisk fulgte hesten også Kongens kiste ved begravelsen i 1863.
