Ruinerne under Christiansborg Slot
Under Christiansborg Slot gemmer sig bevis for, at Slotsholmen har været et vigtigt magtcentrum i de seneste 800 år. Her kan du se ruinerne af Absalons Borg og Københavns Slot.
Besøg de mørke ruiner under slottet
Dybt under Christiansborg Slot i de mørke kældre kan du komme tæt på Københavns historie. Her finder du nemlig resterne af Absalons Borg og Københavns Slot med Blåtårn, og så er det også her, du kan se grundstenen til det nuværende Christiansborg Slot.
København var en udsat by. Borgen skulle leve op til rollen som byens forsvarer. Absalons Borg stod foran København i 200 år.
Biskoppen Absalon
I 1157 blev Valdemar den Store konge af Danmark og placerede venner og familie på landets vigtigste poster. En af dem var Absalon, som Valdemar var vokset op med side om side. Absalon, som blev biskop i Roskilde, fik derfor tildelt byen Havn, der lå der, hvor København ligger i dag.
Byen var ikke i sig selv noget særligt, men den havde strategisk betydning, bl.a. fordi den lå godt og centralt placeret for den store handel på Østersøen. Handelen skabte gode indtægter, og byen var derfor særlig interessant for sørøvere. For at forsvare byen udvidede Absalon byens borg på den lille strandholm mellem det nuværende Amager og Sjælland. Herfra var det muligt at overvåge alle bevægelser i Øresund.
Bygget af kridtsten fra Stevns
Borgens ringmur var af kridtsten, som var sejlet til byen fra Stevns Klint. Denne kridhvide mur kunne ses på lang afstand og har uden tvivl gjort et majestætisk indtryk på samtiden. Ringmuren omgav en plads på omkring 53 meter i diameter. På Absalons tid var muren omkring fem meter høj. Ringmuren er en såkaldt kassemur med en tykkelse på 1,5 meter. Den består af to skaller med kampesten og kalkmørtel imellem. Den ydre skal består af kridtsten, som er fint tilhugget i kvadre med fuger på en halv centimeter. Indermuren var opbygget af kampesten, kridtsten og marksten og havde tydeligvis ikke skullet se lige så imponerende ud som den ydre mur.
Borgen som forsvar
København var en udsat by. Borgen skulle leve op til rollen som byens forsvarer, men blev dog erobret mindst tre gange i 1245 af Kong Erik af Plovpenning, i 1249 af Lübeckerne og i 1259 af Fyrst Jaromar af Rügen. Rundt omkring på ringmuren ses tegn på reparationer og forstærkninger. En vigtig forstærkning var etableringen af tårne. Tårnene forbedrede forsvaret, fordi det blev muligt at beskyde fjenden fra flere vinkler.
I dag ses resterne af to tårne. Af det ene tårn er kun fundamentet bevaret. Tårnene blev bygget af munkesten og senere end selve ringmuren. Dette ses tydeligst ved det andet tårn, hvor munkesten er bygget op ad kridtstensmuren. Dette tårn blev under navnet Bagertårnet en del af det senere Københavns Slot.
Absalons Borg stod foran København i 200 år. I 1368 udbrød der krig mellem Danmarks konge Valdemar Atterdag og hans fjender. Flere områder i Danmark blev indtaget, heriblandt borgen ved København. Året efter i 1369 blev besluttede et forbund af forenede hansestæder, at borgen skulle nedbrydes af 34 indkaldte stenhuggere, der kunne sikre, at der ikke blev sten på sten tilbage.
I Ruinerne fortælles historien om Københavns Slot
Efter ødelæggelsen af Absalons gamle middelalderborg i 1369 besluttede Valdemar Atterdag at genopbygge borgen, nu mere i form af et slot, Københavns Slot. Slottet blev bygget på resterne af den tidligere borg, der dog først blev dækket af et tre meter tykt lerlag. Det betød, at den nye borg lå højere end den forrige, og at der var en skrænt ned mod den voldgrav, der blev etableret. Københavns Slot havde også en ringmur, som var lidt større i omfang end ringmuren om Absalons Borg. Efter Valdemar Atterdags død i 1375 overgik Københavns Slot igen til Roskildebispen. Erik af Pommern bemægtigede sig borgen i 1417, og siden da har borgen tilhørt kongemagten, og København blev dermed rigets hovedstad.
Blåtårn
Som en del af København Slot stod det berygtede Blåtårn. Navnet Blåtårn var forbundet med frygt. Det blev nemlig brugt som fængsel. Baggrunden for navnet kender man ikke. Måske er det opstået som en følge af tårnets blytag, som kunne virke blåligt. Det kan også være en generel betegnelse for et stort tårn. Betegnelsen ”det blå tårn” kendes fra flere tårne, eksempelvis Det Blå Tårn på Sønderborg Slot, men også fra andre steder i Europa.
"Blåtårn er glat som et æg indvendigt, så det er umuligt for noget menneske ved naturlige kræfter at slippe ud derfra"
Blåtårns dybeste kælder
Først og fremmest var Blåtårn beregnet på "kongens betjente", dvs. offentlig ansatte. Den islandske bøsseskytte Jon Olafsson, som i 1620 blev idømt et ophold i Blåtårns dybeste kælder, har skrevet følgende: "Blåtårn er glat som et æg indvendigt, så det er umuligt for noget menneske ved naturlige kræfter at slippe ud derfra".
Hverdag som indsat
Han fortæller, at tårnvogteren fik ham hejst ned i Blåtårn i et tyndt reb. Nederst var der et trægulv som en stor forhøjning. Omkring var der en dyb kloakrende. Her sad Olafsson i en måned. Hver dag blev et kar hejst ned til ham med kander med øl og tallerkner med mad.
21 skæbnesvangre år i Blåtårn
Leonora Christinas minde
Den mest berømte af alle tårnets fanger må uden tvivl være Christian 4.s datter Leonora Christina. Hun var ikke selv dømt for en forbrydelse, men blev fængslet på grund af sin mand, Corfitz Ulfeldt, der var dømt in absentia for landsforræderi. I sin beretning fra tiden i Blåtårn, Jammersminde, beskrev hun indgående sit ophold i tårnet og forholdene i sin lille celle på 7x6 skridt.
Status som kongedatter
Leonora Christinas status som kongedatter var både en fordel og en ulempe. Hun blev behandlet godt og fik gaver, lækker mad og konfekt af Kongen, hendes halvbror Frederik 3. Men på grund af hendes dårlige forhold til Frederik 3.s hustru, Dronning Sophie Amalie, kunne hun ikke frigives. Leonora Christina blev først frigivet efter Dronningens død i 1685. Da havde hun siddet i Blåtårn 21 år, 9 måneder og 11 dage.
Københavns Slot har dannet ramme om nogle af danmarkshistoriens mest fantastiske og overdådige fester
Det store bilager
En af de mest kendte fester var brylluppet mellem Christian 4.s søn, den udvalgte prins Christian, og prinsesse Magdalena Sibylla af Sachsen i 1634.
Festen, der er blevet kaldt det store bilager, var en storslået begivenhed med prominente gæster fra ind- og udland.
Bryllupsfestligheder i hele København
Bryllupsfestlighederne varede mange dage, og foruden hofballet og komedier, blev to store fyrværkeriopstillinger rejst på Slotsholmen.
Amagertorv og Gammel Torv blev omformet til baner for hhv. ringridning og turneringslege.
Næsten 350 år efter opførslen af Valdemar Atterdags borg igangsatte Frederik 4. en enorm ombygning af slottet
Krav om symmetri
Slottet havde længe været håbløst umoderne, så derfor igangsatte Frederik 4. en enorm ombygning af slottet.
Tidens arkitektoniske stil var på denne tid barokken, der stillede krav om regularitet og symmetri. For at opnå dette rev Kongen adskillige fløje ned for derefter at genopbygge dem.
Risiko for sammenstyrtning
Frederik 4.s ombygning gjorde slottet stort og tungt. Holmen, som slottet var bygget på, kunne ikke bære den ekstra vægt, og en sammenstyrtning af slottet var en risiko på sigt. Murene var begyndt at skride og slog revner som følge af vægten.
Derfor besluttede Christian 6. i 1731 at rive slottet ned og starte helt forfra. Resultatet af dette blev til det første Christiansborg, som stod færdigt til indflytning i 1740.
Historien om Slotsholms mange slotte
Grundstenen til Christiansborg Slot er synlig i Grundstensrummet dybt under slottet, hvor historien om Slotsholmens mange slotte udfoldes.
Dybt under Christiansborg Slot ligger de gamle ruiner fra Absalons Borg og Københavns Slot. I 1884 blev det andet Christiansborg Slot opslugt af flammer og efterlod en ruin. Efter mange års diskussioner om, hvorvidt et nyt slot skulle bygges eller ej, blev det ved Christian 9.s regeringsjubilæum i 1903 besluttet at bygge et tredje Christiansborg Slot. Grundstenen blev lagt af Frederik 8. i 1907.
I den mellemliggende periode fra 1884 til 1907 var der rig mulighed for at undersøge Slotsholmen arkæologisk for spor af tidligere tiders slotte og begivenheder. Arkæologerne opdagede resterne af det legendariske Blåtårn.
Ud af den mørke, fugtige muld dukkede gamle ruiner op
Opdagelsen af Absalons Borg
Da slotsarkitekten Thorvald Jørgensen ved opførelsen af det tredje Christiansborg Slot ville bygge et tårn, betød etableringen af fundamentet til dette tårn, at endnu flere ruiner blev blotlagt.
Ud af den mørke, fugtige muld dukkede gamle ruiner op. Ruinerne stemte dog ikke overens med Københavns Slots grundplan. Først da en hvid kridtstensmur blev udgravet, forstod arkæologerne, hvad de havde fundet. Der var tale om resterne af den borg, Saxo Grammaticus daterede til år 1167 i sin Danmarks Krønike - Absalons Borg.
Arkæologerne og Københavns befolkning var begejstrede for fundet. Der opstod ideen om at overdække ruinerne af de gamle slotte, så de kunne bevares og blive tilgængelige for eftertiden.
Bevaring af kulturarven
Ideen opnåede så stor tilslutning, at Ministeriet for Offentlige Arbejder i 1908 fremskaffede penge til at overdække ruinerne. Overdækningen skulle både sikre besøgende adgang til ruinerne og sikre dem mod det hårde danske klima.
I 1918 skulle slotspladsen omkring rytterstatuen af Frederik 7. reguleres. Arkæologerne benyttede lejligheden til at foretage flere udgravninger af de gamle slotte. Ud over Blåtårn var fundene ifølge arkæologerne dog ikke så overvældende.
Ruinerne her blev også overdækket, og fra 1924 var der offentlig adgang til ruinerne under Christiansborg.