Barndom og opvækst

Christian mistede sin mor, Louise af Storbritannien, da han kun var tre år gammel. Hans far, Frederik 5., giftede sig hurtigt igen med Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel. Frederik 5. var bl.a. kendt for sit store alkoholforbrug, og han viste ikke meget omsorg for sin søn. Stedmoderen var heller ikke særlig involveret i Christians opvækst. I stedet blev han opdraget af grev Ditlev Reventlow, som brugte en blanding af streng moral og fysisk afstraffelse. 

Christian var både begavet og socialt dygtig, men han var også meget nervøs, hvilket gjorde, at hans far mistede interessen for ham. Reventlows hårde opdragelse påvirkede også Christians personlige udvikling negativt. Da Frederik 5. døde, var Christian kun 16 år gammel og måtte nu lede Kongeriget Danmark-Norge. 

Uregerlig regeringstid

Som konge viste Christian 7. ikke meget interesse for regeringsarbejdet. I sine unge år var han kendt for sine vilde togter gennem København, hvor han smadrede vinduer og kom i slagsmål med ordensmagten. Allerede tidligt viste det sig, at Christian led af en sindslidelse. Han havde svært ved at koncentrere sig, var nervøs og havde et hidsigt temperament. 

Kort efter sin tronbestigelse i 1766 giftede han sig med sin kusine Caroline Mathilde af Storbritannien, og de fik deres eneste barn, kronprins Frederik, i 1768. Christian mistede hurtigt interessen for ægteskabet og blev sendt på et længere udlandsophold, hvor han mødte den tyske læge Johann Friedrich Struensee. Struensee havde en særlig evne til at tøjle kongens temperament og blev derfor udnævnt til kongens livlæge og fulgte med tilbage til Danmark.