✩ 28. juni 1796 ✝ 9. marts 1881 ♔ 1839-1848

Dronning Caroline Amalie

Guldalderdronning, grundtvigianer og velgører med et vindende væsen og et stærkt socialt engagement.

  1. Et selskabeligt og udadvendt liv

    Caroline Amalie og Christian 8. omgav sig med tidens store navne som Bertel Thorvaldsen, H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger og N.F.S. Grundtvig.

  2. Et harmonisk, men barnløst ægteskab

    Caroline Amalie og Christian 8. fik ikke nogen børn. Tronfølgeren Prins Frederik (7.) var fra Christians første ægteskab.

  3. Litterære saloner i Christian VIII’s Palæ

    Caroline Amalie afholdt litterære saloner i sit Gotiske Bibliotek på Amalienborg, hvor en mindre flok samledes til højtlæsning og diskussion.

Barndom

Caroline Amalie blev født i København som datter af Hertug Frederik Christian af Augustenborg og Prinsesse Louise Augusta. Hun tilbragte sine første år i Dehns Palæ i Bredgade, og familien var tæt knyttet til kongefamilien på Amalienborg. Efter faderens kom på kant med Frederik 6. i 1810, flyttede familien til Augustenborg Slot på Als. Samtiden opfattede Caroline Amalie som et smukt og vindende væsen.

Hot par i Guldalderen   

Kort før sin 19-års fødselsdag i 1815 blev Caroline Amalie gift med den danske tronarving, der også var hendes mors fætter, Christian Frederik, senere Christian 8. Han havde tidligere været gift med Prinsesse Charlotte Frederikke, med hvem han have sønnen Frederik (7).

I starten af deres ægteskab boede Christian (8.) Frederik og Caroline Amalie på Odense Slot. De var meget selskabelige og udadvendte og omgav sig med tidens store navne som billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og digterne H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger og N.F.S. Grundtvig. På Fyn levede parret et behageligt liv med selskaber, koncerter og saloner, hvor de kunne diskutere romantikkens og guldalderens tanker og ideer. 

Ægteskabet var harmonisk og kærligt, men til parrets store sorg fik de aldrig børn. Tronfølgeren Prins Frederik (7.) var fra Christian 8.s første ægteskab. 

Men hun var dog tysker...

Caroline Amalie blev enkedronning i 1848 efter 33 års ægteskab i en periode, hvor nationale konflikter ulmede i hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. Hendes augustenborgske rødder vakte mistro blandt mange danskere, men efter tabet af hertugdømmerne i 1864 steg hendes popularitet, især på grund af hendes store engagement i velgørenhed.    

En af de første grundtvigianere   

I sin enketid engagerede Caroline Amalie sig i socialt arbejde og stod bag flere børnehjem for forældreløse børn. Hun var en af de første grundtvigianere og fandt inspiration hos Grundtvig i det sociale arbejde. Hun fortsatte også sine litterære saloner i Christian VIII’s Palæ, hvor en mindre flok samledes til højtlæsning og diskussion i hendes Gotiske Bibliotek på Amalienborg, der stadig i dag rummer værker af Oehlenschläger, Ingemann, Hauch, Holst, Grundtvig og H.C. Andersen. 

Fattigbørns moder - foreviget med statue

Caroline Amalie døde i 1881, 84 år gammel, på Amalienborg. Hendes velgørenhedsarbejde gav hende eftermælet “Fattigbørns Moder” og “Den kongelige Fostermoder for de Smaa”. Hun testamenterede sin formue til ”Caroline Amalies Asyl og Asylskole”, som hun havde oprettet i 1829.

I 1896 blev hun den første kvinde med en statue på en offentlig plads. Statuen blev opført i Kongens Have ved Rosenborg, hvor den stadig står den dag i dag. 

Caroline Amalie blev efter sin død gravlagt ved siden af Christian 8. i Roskilde Domkirke. 

Caroline Amalies liv var præget af guldalderens selskabsliv og velgørenhed

Caroline Amalie, datter af Hertug Frederik Christian af Augustenborg og Prinsesse Louise Augusta, tilbragte sine første år i Dehns Palæ i Bredgade. Efter faderen kom på kant med Frederik 6. i 1810, flyttede familien til Augustenborg Slot på Als.

Caroline Amalies liv var præget af guldalderens selskabsliv og velgørenhed

Kort før sin 19-års fødselsdag i 1815 blev Caroline Amalie gift med Christian (8.) Frederik, der tidligere havde været gift med Prinsesse Charlotte Frederikke. Ægteskabet var harmonisk og kærligt, og de levede et selskabeligt og udadvendt liv.

Caroline Amalies liv var præget af guldalderens selskabsliv og velgørenhed

Caroline Amalie engagerede sig i socialt arbejde og stod bag flere børnehjem for forældreløse børn. Hun var en af de første grundtvigianere og fandt stor inspiration hos Grundtvig i det sociale arbejde.

Caroline Amalies liv var præget af guldalderens selskabsliv og velgørenhed

Caroline Amalie blev enkedronning i 1848 efter 33 års ægteskab. Hendes augustenborgske rødder vakte mistro blandt mange danskere, men efter tabet af hertugdømmerne i 1864 steg hendes popularitet især på grund af hendes store engagement i velgørenhed.

Caroline Amalies liv var præget af guldalderens selskabsliv og velgørenhed

Caroline Amalie døde i 1881, 84 år gammel, på Amalienborg. Hendes velgørenhedsarbejde gav hende bl.a. eftermælet “Fattigbørns Moder”. Hun testamenterede sin formue til ”Caroline Amalies Asyl og Asylskole”, som hun havde oprettet i 1829.

Caroline Amalies liv var præget af guldalderens selskabsliv og velgørenhed

I 1896 blev Caroline Amalie den første kvinde med en statue på en offentlig plads, opført i Kongens Have ved Rosenborg Slot. Hun er gravlagt ved siden af Christian 8. i Roskilde Domkirke.