Grevinde Danner
Grevinde Danner var gift med Frederik 7., der var Danmarks sidste enevældige konge, men hun blev aldrig selv dronning. I stedet er hun gået over i historien som en af kvindesagens kæmper.
Grevinde Danner blev født i København og fik navnet Louise Christine Rasmussen.
Et uægte barn
Louise Christine Rasmussen blev født uden for ægteskab af tjenestepigen Juliane Caroline Rasmussen og den ugifte grosserer Gotthilf Ludewig Køppen, hvor hendes mor var i huset. Køppen ville ikke anerkende, at Louise var hans, så Louise voksede op som uægte barn.
Balletdanserinden
Louises mor fik senere arbejde som syerske og pyntekone på Det Kongelige Teater, og i 1826 – da Louise var 11 år, blev hun optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole, hvor hun dansede sig op til at blive kongelig balletdanserinde. Det var også her på teateret, at hun i starten af 1830’erne mødte bogtrykker Carl Berling. De to indledte et kærlighedsforhold og et venskab, der kom til at vare resten af livet.
Berling og søn
Carl Berlings familie modsatte sig forholdet, og ægteskab mellem det unge par var udelukket. Ud over at Louise tilhørte teaterets piger, som ikke var helt respektable, så var hun som uægte datter af en enlig mor simpelthen heller ikke fin nok.
Ikke desto mindre fødte Louise Rasmussen 5. juni 1841 sønnen Frederik Carl Christian Berling, der blev sendt i pleje. Året efter tog Louise Rasmussen sin afsked som danser på Det Kongelige Teater og tog til Paris, for at lære om modefaget. Da hun var tilbage i København, åbnede hun en modeforretning på Vimmelskaftet i København. Den tiltrak sig stor opmærksomhed blandt københavnerne. Blandt andet fordi, hun udstillede en roterende model i vinduet. Det var aldrig set før. Men forretningen kunne ikke løbe rundt, og Louise måtte snart lukke butikken igen.
Frederik var efter sigende fascineret af Louises anderledes væremåde, og hun viste sig at være en stabiliserende faktor i Frederiks liv
Et kompliceret trekløver
I sin tid på teateret var Louise Rasmussen også blevet introduceret til Carl Berlings gode ven Prins Frederik (7.). De tre forblev forbundne resten af livet.
Frederik var efter sigende fascineret af Louises anderledes væremåde, og i løbet af 1840'erne udviklede de to et tættere og tættere forhold. Efter tronbestigelsen i 1848 udtrykte Frederik 7. et ønske om at gifte sig med Louise Rasmussen, hvilket regeringen dog i første omgang forsøgte at forhindre ægteskabet. Men Frederik 7. var insisterende, og den 7. august 1850 blev parret gift i Frederiksborg Slotskirke. Samme dag blev Louise ophøjet til lensgrevinde af Danner. Ægteskabet blev indgået til venstre hånd, hvilket juridisk betød, at eventuelle børn født i ægteskabet ikke ville have arveret til den danske trone.
Mobbet af overklassen
Grevinde Danner viste sig at være en stabiliserende faktor i Frederiks til tider turbulente liv. Hun havde en positiv indflydelse på Frederik, der bl.a. kæmpede med et lidt for stort alkoholforbrug. Carl Berling og Louise betragtede det faktisk som deres fælles opgave at støtte og rådgive kongen. Men et ægteskab mellem kongen og en kvinde af Louises herkomst vakte stor forargelse - navnlig ved hoffet. Ægteskabet var kontroversielt, og Louise var en politisk belastning for sin mand. Der cirkulerede bl.a. smædeskrifter og karikaturtegninger, der gjorde nar af hende. I 1854 købte hun og kongen Jægerspris Slot, hvor de slog sig ned. Her kunne de være sig selv - væk fra mobberiet.
På trods af den negative modtagelse i de højere samfundslag var Grevinde Danner dog populær blandt den jævne befolkning.
Velgørende arbejde
Efter Frederik 7.s død i 1863, begyndte Grevinde Danner at rejse og gerne med sin gamle ven, Carl Berling. Hun havde også arvet en betydelig formue, som hun brugte til godgørende formål. I 1873 påbegyndte hun oprettelsen af "Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for fattige Fruentimmere af Arbejderklassen". Formålet med stiftelsen var at hjælpe trængende kvinder fra arbejderklassen. Huset, der blev opført i Nansensgade i København og stod færdigt i 1875, er i dag kendt som Dannerhuset.
Død og eftermæle
Grevinde Danner døde i 1874 under en rejse til Genova i Italien. Hun er begravet i slotshaven ved Jægerspris Slot. Hun testamenterede Jægerspris Slot og hendes formue til en fond "til gavn for fattige og efterladte piger". I dag findes fonden stadig, og støtter enlige mødre i social nød og deres uddannelse.