Vævede mesterværker - Mellemtrin
Eleverne arbejder med historiske gobeliner, farver og afprøver sanselig kunstoplevelse gennem slowlooking. I forbindelse med besøget skal eleverne lave en vikleprøve, som bliver en del af et fælles værk på Koldinghus.
Historisk baggrund
Udstillingen Vævede Mesterværker viser 550-års kunsthistorie gennem 22 unikke gobeliner, som er verdens langsomste og mest kostbare medie. Eleverne kommer helt tæt på magtens selviscenesættelse, folkelige vævninger og nutidig samtidskunst.
Program
- Velkomst og gennemgang af program
- Stillevandring gennem udstillingen
- Introduktion ved Dommertæppet fra 1475
- Slowlooking: Eleverne går enkeltvis rundt i udstillingen med musik og opmærksomheds spørgsmål i høretelefoner
- Opsamling og undrings spørgsmål i plenum
- Praksisfaglighed: Vikleprøver
- Opsamling og evaluering
Før besøget
Eleverne skal se introduktionsvideoen herunder og arbejde med elevark.
Se elevark her: Begreber og analyse
I kan med fordel vise et billede af "Slaget i Køge Bugt” til analyse på større skærm – det findes her.
Gennemgå programmet på forhånd og gør eleverne opmærksom på, at de skal se en udstilling med meget dyre historiske genstande, der ikke må berøres.
Praktisk information
Pris og varighed: 995 kr. for 2 timer | Gratis for skoler inden for Kolding Kommunes geografiske område
Antal: Op til 28 elever og 2 voksne pr. booking
Klassetrin: 3.-6. klasse
Fag: Dansk, historie og billedkunst
Læringsmål:
Eleverne kan:
- Anvende relevante fagbegreber (dansk og billedkunst)
- Deltage i undersøgende samtale om visuelle udtryk (dansk og billedkunst)
- Analysere farve, komposition og symbolik (dansk og billedkunst)
forstå billeders funktion i historisk og nutidig kontekst (historie og billedkunst) - Formidle deres analyser mundtligt (dansk og billedkunst)
- Aflæse gobeliner som kilder og eksempler på historiebrug (historie)
Booking og spørgsmål
Forløbet kan bookes til og med uge 41 i 2026.
For spørgsmål og yderligere information kontakt Undervisningschef på Koldinghus, Rasmus Welling på [email protected] eller tlf. 4880 3070